Prisniveau

Udgangspunktet for mine opgaver er aldrig ens, og min prissætning er derfor altid individuel, baseret på mit forventede tidsforbrug på opgaven.

Mine timepris er kr. 750 + moms, og oftest modtager du som kunde et konkret tilbud med en tydelig opgavebeskrivelse samt en fast pris med tilhørende forudsætninger.

Det forventede timeantal beregnes ud fra vores indledende drøftelser om opgaven og den dertilhørende proces. Jeg trækker på min erfaring og med fokus på dine behov og ønsker til hvor dybt i processen jeg skal indgå – samt hvor mange af mine kompetencer der ønskes bragt i spil – laver jeg min vurdering. Ved farveplaner indgår antal rum naturligvis også som et prisparameter. 

Ingen bryder sig om økonomiske overraskelser – heller ikke jeg. Derfor vil du ikke opleve mig forsøge at sælge mig selv ind på et for lavt udgangspunkt for senere at kræve øget honorar. Af samme årsag er det vigtigt for mig, at vi helt fra første samtale har en åben og ærlig dialog om pris og forventninger til samarbejdet. 

Ambitionsniveau og økonomisk ramme er afgørende parametre, når det omhandler køb af interiør. Derfor afstemmer vi altid et konkret købsbudget, så vi har et fælles billede af investeringsniveau for køb af nyt interiør. Budgettet er afgørende for hvilken retning jeg går i.

I mine kreative oplæg kommer jeg med mine anbefalinger til, hvordan jeg føler, at du vil opnå det optimale resultat inden for de angivne økonomiske rammer. Jeg bruger min erfaring ift. at skabe en holistisk oplevelse, og dermed kan det godt forventes, at jeg kommer til at udfordre dig på dine umiddelbare prioriteter som en del af min professionelle rådgivning. 

Kørsel afregnes typisk særskilt efter nærmere aftale.

Farveplaner udføres typisk i prisniveauet fra kr. 20.000-40.000 inkl. moms. 

Ønsker du en snak ift. dit konkrete projekt, så tøv endelig ikke med at tage kontakt